• En festlig nytårskoncert 2016 med Århus Barokensemble og Anna som solist mundede ud i en begejstret anmeldelse i Viborg Folkeblad:

     

    Jublende barokmusik på en frostklar og solrig søndag eftermiddag

    Sopranen Anna Maria Wierød og Århus Barokensemble begejstrede publikum i Sortebrødre Kirke

     

    af Jens Chr. Hansen

    anmeldelse Barokensembler, som benytter (kopier af) originalinstrumenter og har tilegnet sig vor tids ganske velbegrundede opfattelser af, hvordan man spillede for 250-300 år siden, skal absolut ikke forklejnes. Men i en tid, hvor trangen til at være original ofte kan overdøve behovet for at være nogenlunde almindelig, er det i grunden befriende at opleve et barokensemble, som blot udmærker sig ved at spille naturligt, smukt, spændende og livfuldt, uanset der spilles på moderne instrumenter. Århus Barokensemble tæller syv sådanne musikalske venner, som tydeligvis glæder og inspirerer hinanden og dermed også formår at glæde og begejstre sit publikum: Signe Madsen og Ina Tagmose (violiner), Birgitte Bærentzen Pihl (bratsch), Jens Lund Madsen (cello), Peter Prehn (bas), Sortebrødres Kirkes organist Ingegerd Bogh (cembalo) samt Martin Schuster (mangeårig solotrompetist i Aarhus Symfoniorkester). Som sangsolist havde ensemblet inviteret den unge, talentfulde sopran, Anna Maria Wierød, som mange sikkert vil huske fra en vidunderlig koncert i Asmild Kirke for knap et år siden.

    Med Sinfoniaen fra venezianeren Tommaso Albinonis første opera ”Zenobia, regina de Palmireni”, illustrerende barokoperaens evindelige tema ”krig og kærlighed”, indledtes koncerten på bedste vis. Udover strygernes vellyd, cembaloets rytmiske akkordspil og trompetens virtuose udfoldelse, da virker helheden af det samlede lydbillede under Sortebrødre Kirkes hvælv og kirkens barokke interiør betagende. Den helt rigtige ramme om denne musik, klangligt som visuelt!

    Med den et par generationer ældre Allessandro Melani fra Rom befinder vi os i en endnu mere følelsesladet stil. Hans Cantate ”Qual mormorio gioconde” har friere rytmik, masser af små musikalske udsmykninger i form af forsiringer og improvisationer og endelig en ustandselig varieret stemmeføring, som hele tiden forholder sig til den udtryksfulde tekst. I dette tilfælde om ulykkelig kærlighed og bebrejdelserne mod den drilske Amor. Mon ikke mange blandt publikum spidsede øren og glemte tid og sted? Så klar en stemme, alt på én gang så virtuost og ubesværet, så varieret og sammensat, og dog så såre enkelt. Uanset det umulige i at opfatte og oversætte teksten, da forstod enhver lyttende, hvad denne klagende og dog så forløsende sang måtte handle om.

    Georg Phillip Telemann fra Hamborg var musikdirektør og måske musikhistoriens mest produktive komponist. Fra hans samlinger af Taffelmusik spillede ensemblets strygere og cembaloet fire satser (langsom-hurtig-langsom-hurtig, efter tidens klassiske mønster). Dejlig musik, som i højeste grad behager uden på nogen måde at trænge sig unødigt på. At spille ved hoffet og andre fine steder til de bedste måltider. En fornøjelse at se og høre de tre humørfyldte strygere lege med hinanden. Strengeleg! Og dertil et let og elegant akkompagnement fra cello og cembalo.

    Johann Sebastian Bachs jublende kantate ”Jauchzet Gott in allen Landen” (”Råb af fryd for Herren, al jorden”) er komponeret til brug for en hvilken som helst søndag i kirkeåret, og er i grunden særdeles velvalgt, tekstligt som musikalsk, som afslutning på en nytårskoncert.  Kantaten er berømt (eller berygtet) for sine krav om virtuose færdigheder hos både sopran- og trompetsolisten. Her fuldt indfriet af Anna Maria Wierød og Martin Schuster. Betagende, bevægende, uforglemmeligt – til at juble over!

    Taktfast, stående applaus – og selvfølgelig et ekstranummer, som Martin Schuster for år tilbage møjsommeligt har støvet op på et bibliotek i Napoli: En arie af Scarlatti: ”Per abbattere il mio Core” – lige til at nedbryde ethvert hjerte: et overflødighedshorn af koloraturer og triller, herunder lange passager med sopran og trompet i duet uden ledsageinstrumenter. Så herligt at opleve. Oprindeligt er arien komponeret til datidens mest berømte sanger, Signora Faustina. Nu er det blot at vente på, at nogen vil betænke Anna Maria Wierød med nye, skønne, udfordrende sange, ikke nødvendigvis om krig og kærlighed, så hellere om alt imellem den stærkeste sol og den hårdeste frost.